Trods en kundes status som pensioneret, ca. 70 år gammel og interesseret i sammenlagt at have lav risiko valgte Spar Hvetbo i forbindelse med sin børsnotering i 2007 at råde kunden til at placere størstedelen af sin formue i bankens egne aktier.

Kunden ønsker at være anonym, men FinansWatch har set de relevante dokumenter i sagen.

En garantkonto på ca. 100.000 kr., svarende til ca. to tredjedele af den pensionerede kundes samlede formue blev således ved bankens børsnotering i efteråret 2007 omdannet til aktier til kurs 200.

I dag planlægger banken at afnotere sig selv fra fondsbørsen og fusionere med Sparekassen Vendsyssel. Kunderne får ifølge planen 55 kr. for deres aktier. Den pensionerede kunde har dermed tabt tre fjerdedel af de investerede beløb, og er samtidig gået glip af de renter, garantkapitalen ville have givet.

Spar Hvetbo-direktør Lars Guldager forklarer overfor FinansWatch, at kunden i sin tid må have læst prospektet og derfor forstået, at man tog en endnu højere risiko end ved at have garantkapital.

Det er umiddelbart svært at se, at en sådan investering skulle være acceptabel i forhold til kundens profil. Aktier er jo endnu mere risikable for kunden end garantkapitalen, og der kan ikke garanteres et afkast, som man kunne med garanter dengang?

”Vi har gjort det nu, at vi på så mange aktionærer som muligt, specielt dem med større aktieposter, har rådgivet dem om, at de skal sprede deres investeringer. Og på daværende tidspunkt blev der jo lavet et prospekt, hvor risiciene ved at lægge i aktier blev beskrevet. Det har alle jo fået," siger Lars Guldager til FinansWatch.

Aktionæropgør lurer i Hvetbo-fusion 

Læser kunder prospekter?

Så du siger, at det må være op til kunden at have læst prospektet. Men du tror vel ikke på, at kunderne for det meste læser prospekterne?

”Næh. Men en af grundene til at man laver et prospekt er jo, at kunderne skal hjælpes til at tage beslutningen om hvorvidt, man vil gå den ene eller den anden vej. Om man vælger at få pengene udbetalt, eller konvertere dem til aktier.”

Kunden kunne jo også have beholdt dem som garantkapital og fået hele beløbet med høje renter oven i tilbage i år?

”Det havde vi også nogle kunder, der gjorde. Vi har haft nogle, der fortsatte som garanter.”

Hører I om flere kunder, der har lignende problemstillinger?

”Det er godt nok ikke det, vi oplever. Prospektet beskrev jo hvilke risici, der var ved at gå i aktier. Så vi har ikke haft – altså, der er da nogle, der er ærgerlige over, at det er gået, som det gik. Men det er ikke kun for os – mange har jo haft svære perioder med deres investeringer.”

Men derfor er det vel stadig ikke særlig god rådgivning at sige til en pensioneret kunde, der er klassificeret som havende lav risiko, at vedkommende skal placere størstedelen af sin formue i bankens aktier?

”Nej, og derfor har vi da også nogle gange efterfølgende snakket med kunder om, hvorvidt det er klogt at kunderne ligger med så mange af vores aktier. Afhængigt af hvordan deres profil har været. Vi kan også se, at antallet er store aktionærer er minimeret til ganske få. Størstedelen af vores aktionærer ligger med beholdninger i omegnen af 100 aktier. Der var mange garanter, der havde en beholdning på 20.000 kr., der blev omlagt til aktier (ved kurs 200, red.)”

Fusion sætter punktum for børsfiasko