Avis: Aktionærer føler sig vildledt af tilsynet

Aktionærforeningen mener at Finanstilsynet har vildledt investorerne i SparLolland, idet regnskabet blev markant dårligere kort tid efter, tilsynet ellers havde været på oprydningsbesøg. Det skriver Børsen

Ifølge Dansk Aktionærforening så vildleder Finanstilsynet danske aktieinvestorer. Det skriver Børsen mandag.

Formand for aktionærforeningen Niels Mengel kritiserer, at den kriseramte bank SparLolland kort tid efter, tilsynet havde været på et kraftigt oprydningsbesøg, alligevel kom ud med flere nedskrivninger og dårligere solvensoverdækning.

"Det kan jo ikke være rigtigt, at vi har nogle tilsynsmyndigheder, der gang på gang ser ud til ikke at kunne udføre rollen helt korrekt - forstået på den måde at der udsendes signaler om, at der er ryddet op, når der ikke er det alligevel," siger formanden til avisen.

Han mener, at aktionærer, der har købt aktier siden tilsynets besøg i banken i februar, er blevet decideret snydt.

Direktør i tilsynet Ulrik Nødgaard vil ikke kommentere specifikke banker over for avisen, men forklarer at det ikke er i tilsynets magt at styre hvorvidt bankernes udlån bliver yderligere forringet, efter tilsynet har været på besøg.

"Jeg kan ikke kommentere på Spar Lollands enkelte udlån, men helt generelt sker der jo det, at nogle svage kunder bliver svagere. Som sagt har pengeinstitutterne i alt nedskrevet for 13 mia. kr. i første halvår, og det er jo ikke udtryk for, at årsregnskaberne var forkerte," siger Ulrik Nødgaard til avisen.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også