Regnskab: Den Jyske Sparekasse vender minus til plus

Den Jyske Sparekasse har tjent ca. 150 mio mere i dette halvår end i 2011, og kommer ud med et resultat på 96 mio. kr. før skat. Overtagelser af Farsø og Salling spiller dog væsentligt ind.
Foto: PR/Den Jyske Sparekasse
Foto: PR/Den Jyske Sparekasse

Indtjeningen er røget i vejret i Den Jyske Sparekasse, der kommer ud af halvåret med et resultat før skat på 96,2 mio. kr.

"Et højt aktivitetsniveau og udvidelsen af markedsområdet spiller positivt ind på tallene, selvom nedskrivningerne stadig er på et relativt højt niveau," skriver sparekassen i en meddelelse.

Nedskrivningerne ligger på 125 mio.k r. eller 0,7 pct. af udlånet og det er stadig for højt, erkender direktør Claus E. Petersen i meddelelsen.

"I forhold til samme periode sidste år er nedskrivninger formindsket, men er med 125 mio. kr. stadig på et højt niveau. Baggrunden herfor er primært to faktorer. For det første arbejder dansk erhvervsliv fortsat under vanskelige økonomiske forhold. For det andet blev nye og skærpede regler på nedskrivningsområdet lanceret den 1. april i år”, skriver han.

Ingen bedring

Men der er desværre ikke tegn på, at det bliver bedre lige med det samme, uddyber han:

"Vi er ligesom alle andre virksomheder afhængige af konjunkturudviklingen. Går det fremad for vores kunder kan det direkte afspejles i sparekassens resultater. Med det realiserede halvårsresultat kunne man foranlediges til at tro, at krisen er afblæst og væksten igen buldrer fremad. Beklageligvis viser de makro økonomiske nøgletal endnu ikke tegn herpå,” skriver Claus E. Petersen.

Den Jyske Sparekasse fik netto renteindtægter på 250,8 mio. kr. og gebyrindtægter på 94 mio. kr. Kursreguleringerne var også positive med 32 mio. kr., hvilket altså tilsammen fik resultatet før skat op på 96,2 mio. kr.

"Sparekassens primære indtjening vurderes som værende tilfredsstillende, og holder den positive trend fra tidligere år," skriver banken i regnskabet.

Udlånsfald

Den Jyske Sparekasse har i halvåret overtaget både Sparekassen Farsø og Spar Salling, hvilket har givet 39,4 pct. eller 3,6 mia. kr. mere i udlån. Ser man bort fra opkøbene er udlånet dog faldet med 1,7 pct. oplyser sparekassen.

Indlånet er ligeledes steget voldsomt med 50 pct. til 12,8 mia. kr. men her skyldes 3,7 mia. kr. ligeledes de nyovertagne kunder. Uden disse ville stigningen være på mere beskedne 6,7 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også