Tidligere bankdirektør anholdt

Ritzau skriver, at en tidligere bankdirektør er blevet anholdt og kræves fængslet af Midt- og Vestjyllands Politi. Kravet om fængsling er kommet, fordi man mener, at han vil flygte. (Opdateret)

Grundlovsforhøret er i gang i Retten i Herning, hvor aoh.dk - alt om Herning - skriver, at det er en 69-årig tidligere bankdirektør, der er tiltalt for "skatteunddragelse af særlig grov karakter".

Ifølge aoh.dk vil politiets anklager gerne have ham varetægtsfængslet, indtil selve sagen kan blive behandlet. Det er derfor, der i dag er grundlovsforhør.

"Den 69-åriges forsvarer bad fra start om at pressen og offentligheden blev sat udenfor døren, da han mente det ville skade hans klient for meget, hvis sagen kom ud i offentligheden," skriver aoh.dk.

Personlige oplysninger

"Vi skal i sagen både høre meget personlige oplysninger om min klients skilsmisse for ti år siden og hans helbredsforhold og der vil komme forretningshemmeligheder frem," fremførte anklageren.

Dommeren fulgte dog ikke forsvarerens påstand og valgte at lade dørene være åbne for offentligheden og dermed medierne.

Sagen handler ifølge aoh.dk om unddragelse af i alt 8.742.752 kroner ved hjælp af en fiktiv adresse i udlandet.

Politiet skred til anholdelse af den 69-årige mand i går, fordi der var frygt for, at han ville stikke af til udlandet. Den sigtede nægter sig skyldig i anklagerne.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også