Jyske tjente en kvart milliard i juli

I juli tjente Jyske Bank 251 mio. kr. før skat. Banken har udvidet sit halvårsregnskab efter ekstraordinære nedskrivninger.

Det kom mildest talt bag på markedet, da Jyske Bank for en måned siden præsenterede tallene fra sit halvårsregnskab, der ellers først skulle komme i dag.

Tallene viste ekstraordinære nedskrivninger på 900 mio. kr., som sendte regnskabet i rødt med et 209 mio. kr. stort underskud.

Nedskrivningerne skyldtes Finanstilsynets nye retningslinjer for nedskrivninger, mens ordførende direktør Anders Dam hæftede sig ved den sunde grundlæggende forretning i banken.

For at vise over for markedet, at bankens indtjening er ganske sund, har Jyske Bank valgt at udvide halvårsregnskabet, så det også omfatter juli. Nu kan banken fremvise overskud.

Bankens bundlinje er efter syv måneder positiv med 42 mio. kr. før skat mod 355 mio. kr. samme periode sidste år. Kigger man på regnskabet uden de ekstraordinære nedskrivninger på 900 mio. kr., så har Jyske Bank haft et langt bedre år i 2012 indtil videre med 942 mio. kr. i overskud mod de 355 fra sidste år.

Når de første syv måneder lige akkurat løber i plus, skyldes det blandt andet, at juli har været en stærk måned for banken. Overskuddet før skat var 251 mio. kr. i juli måned alene.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også