Regnskab: Skjern nærmer sig udlånsbalance

Indlånet vokser med 19 pct., mens udlånet skrumper en smule i Skjern Bank, der dermed næsten har balance mellem de to poster. Halvår bød på et overskud på 5,2 mio. kr.

En styrket indtjening opvejer for de let forhøjede nedskrivninger i Skjern Banks halvårsrapport.

Den lille børsnoterede bank har stort set identiske netto rente- og gebyrindtægter sammenlignet med førte halvår 2011. Et lille fald i renteindtægter opvejes af stigende gebyrindtægter, der tilsammen lander på 108,6 mio. kr.

Udgifter til personale og administration falder med 2 mio. kr. til 66,2 mio. kr.

Kursreguleringerne svinger i plus for banken, der sidste år havde tabt 2,6 mio. kr. på posten, mens den i år indtil videre har indtægtsført 5,7 mio. kr.

Forventninger uændret

Nedskrivningerne stiger fra 27,8 mio. kr. til 33,7 mio. kr. På bundlinjen betyder det 5,2 mio. kr. før skat mod 4,0 mio. kr. første halvår 2011.

Det får banken til at fastholde forventningerne til fremtiden.

"Basisresultatet forventes uændret på 80 – 95 mio. kr. før nedskrivninger og kursreguleringer," skriver banken.

Solvensprocenten er styrket fra 15,4 pct. til 16,1 pct. over et år. Det individuelle solvensbehov ligger på 11,9 pct.

Banken har tidligere flaget for en mulig kapitaludvidelse, og planerne er også nævnt i halvårsrapporten, dog uden at være konkrete.

Styrket indlån

"Ledelsen vurderer løbende bankens kapitalgrundlag på baggrund af udviklingen på de finansielle markeder og ændrede krav til kapitalisering, herunder egenkapital. I vurderingen af bankens kapitalforhold indgår blandt andet overvejelser om muligheden for en eventuel udvidelse af aktiekapitalen, hvilket kan bidrage til at tilpasse kernekapitalen i lyset af kommende regulering," skriver banken.

Kundeindlån er steget med 19 pct. i banken, hvilket sender indlånet fra kunder alene op på 3,421 mia. kr. mod et udlån på 3,463 mia. kr. Banken har herudover et statsgaranteret lån på 743 mio. kr., som udløber senest marts 2013.

"Skjern Bank har af strategiske og omkostningsmæssige årsager besluttet at nedbringe likviditetsberedskabet til et lavere – men fortsat forsvarligt og rigeligt – niveau. Likviditetsoverdækningen er opgjort til 232,8 %, og den høje overdækning har medført at banken i april måned 2012, valgte at indfri et statsgaranteret lån på 250 mio. kr. Ydermere er det besluttet at indfri yderligere statsgaranterede lån på 402 mio. kr. pr. 4. juli 2012, årets samlede indfrielser er pr. 4. juli 2012 herefter 652 mio. kr.," skriver banken.

Skjern Bank indfrier lån for 402 mio. kr.  

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også