Regnskab: Opjusteret Salling fra rødt til sort

Salling Bank går fra et underskud på 4,2 mio. i første halvdel af 2011 til et plus på 10,3 mio. kr. i år. Samtidig opjusterer banken sine forventninger til hele året. Opdateret 11:38.

Nedskrivningerne stiger, men det gør nettorenteindtægter og kursreguleringerne også. Samtidig falder udgifterne til krakkede banker og på den baggrund kan Salling Bank meddele, at første halvår af 2012 ser noget bedre ud end ditto i 2011.

Resultatet er således gået fra et minus på 4,2 mio. kr. før skat til et plus på 10,3 mio. kr., hvilket får banken til at opjustere sine forventninger til hele året fra 8-12 mio. kr. til nu 16-20 mio. kr. før skat.

Solvensprocenten på 13,8 pct. er dog væsentlig reduceret fra sidste års 16 pct. Det individuelle solvensbehov er på 9,8 pct.

Nettorente- og provisionsindtægter lander på 65,5 mio. kr., en væsentlig forbedring i forhold til 2011 hvor man præsterede 56,9 mio. kr. Samtdig stige udgifter kun fra 44,4 mio. kr. til 45,2 mio. kr., mens kursreguleringer går fra en streg i regningen på en mio. kr. til et plus på 3,4 mio. kr.

Ifølge bankens regnskab er dog ikke i væsentligt omfang Finanstilsynets nye regler, der får nedskrivningerne til at stige.

Samtidig går regningen til at rydde op i landets faldne banker fra 5,9 mio. kr. i første del af 2011 til 1,4 mio. kr. i år., mens nedskrivninger går fra 8,8 mio. kr. til 11,4 mio. kr.

Både indlån- og udlån har bevæget sig relativt stabilit, og lander på henholdsvis 2,03 mia. kr. og 1,66 mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også