Saxo sagsøger fagforeningsboss

Saxo Bank anlægger injuriesag mod 3F-boss Poul Erik Skov Christensen.

3F-formand Poul Erik Skov Christensens udtalelse, der kunne antyde en forbindelse mellem Saxo Bank og hackerangrebene på 3F's hjemmeside i sagen om konflikten mellem fagforbundet og restauranten Vejlegården, bliver nu prøvet i retten.

Det skriver Berlingske Nyhedsbureau.

"Han har ikke trukket udtalelserne tilbage, og det betyder, at der bliver anlagt en sag, siger Saxo Banks advokat, John Korsø Jensen, til bureauet.

Den omstridte udtalelse, der faldt til Politiken, lød således:

"Og hvem er det lige, der betaler de der hackere for at lave de angreb? Det er jo ikke noget, man bare sætter sig til at gøre. Nogen finansierer det her. Jeg beskylder dem ikke for noget, men jeg konstaterer bare, at Saxo Bank allerede har skudt penge i det her."

De ord fik Saxo Bank-stifter Lars Seier Christensen til at fare i flint, og kræve et dementi af den antydede forbindelse. Ellers ville han lægge den sag an, der nu ser ud til at blive til virkelighed.

 

Tidligere:

Saxo Bank pudser advokat på 3F-formand 

3F: Står Saxo Bank bag hacking? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også