Wall Street-legende: Split bankerne op

Han var én af de største fortalere for deregulering af bankerne i årene op til krisen. Nu vender Citi Banks tidligere formand Sanford Weill på en tallerken og ønsker mere regulering og en opsplitning af investerings- og retail banker.

Almindelig kundebanker skal adskilles fra de mere risikable investeringsbanker, mener manden, der kæmpede hårdt for at få lov at slå dem sammen.

Sanford Weill byggede Citi Bank fra en simpel ind- og udlånsbank til et verdensomspændende finansielt supermarked med bank, forsikring og investeringsbankaktiviteter. Han var én af de største fortalere for, at Glass-Stegal-loven, der siden 1933 havde adskilt bank og forsikring, blev ophævet, så bankerne kunne bygge større imperier.

Det skete i 1999 og banede vejen for, at Citi Group med Sanford Weill i spidsen blev blandt verdens allerstørste banker med kontorer i 140 lande.

Slip det op

Nu fortryder den tidligere topchef dog, at bankerne fik lov at købe op i en uendelighed og endte med at være 'Too big to fail'. Det sagde han i går i en interview på den amerikanske tv-station CNBC.

"Hvad vi nok burde gøre er, at splitte investeringsbank fra bank. Få bankerne til at gøre noget, som ikke risikerer skatteydernes penge," sagde den nu 79-årige Wall Street legende i går.

Citi Group fik hjælp fra staten, da finanskrisen truede med at vælte det meste af den amerikanske banksektor. Sanford Weills tidligere meddirektør i Citi Group John Reed har også offentligt beklaget, at man skabte en så stor institution, at den fik brug for statens hjælp for ikke at ryste hele systemet, da den kom i problemer.

Også tidligere topchefer i Morgan Stanley og Merril Lynch, der var store fortalere for at skrotte Glass-Stegal, har siden beklaget beslutningen.

Se interviewet med den tidligere Wall Street-boss her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også