Regnskab: Handelsbanken slår markedet

Svenske Handelsbankens samlede indtægter er vokset med 10 pct. i første halvår, til gengæld er personaleomkostninger også øget med 8 pct.. Samlet er nettoresultat bedre end ventet af markedet. (Opdateret)
Foto: THOMAS C. K. PRISKORN
Foto: THOMAS C. K. PRISKORN
AF /ritzau/FINANS og Kasper Kronenberg

Svenske Handelsbanken overgik analytikernes forventninger målt på driftsresultatet i andet kvartal.

De totale indtægter endte på 8839 mio. skr. mod estimere af SME Direkt 8843 mio. skr., hvilket blev omsat til et driftsresultat på 4528 mio. skr, et pænt stykke over estimatet på 4457 mio. skr.

Det var hjulpet af nedskrivninger for 288 mio. skr., langt under de ventede 355 mio. skr.

Hvis man kigger på de samlede halvårstal så er der en markant fremgang i nettorenteindtægterne på 17 pct. til knap 13,2 mia. svenske kroner, mens gebyrindtægterne til gengæld går tilbage med 5 pct. for halvåret til 3,7 mia. kr.

Samlet er indtægterne i Svenske Handelsbanken i første halvår gået frem med 10 pct. til 17.7 mia. svenske kroner. Til gengæld er bankens personaleomkostninger også steget en del hvis man måler fra halvår til halvår. De er oppe med 8 pct. til 5,3 mia. kr.

På nedskrivningsfronten må Svenske Handelsbanken desværre notere sig, at nedskrivningerne stiger til 579 mio. kr fra 416 mio. kr. i første halvår 2011, det er en fremgang på hele 39 pct.

Bankens nettoresultat lander på 6,7 mia. kr. - det er en fremgang på 11 pct.

På udlånsfronten er der også fremgang, hvor de samlede udlån er oppe med 4 pct. for halvåret, heraf er der en fremgang på realkreditfronten på 8 pct. På indlån har Handelsbanken fået 12 pct. mere likviditet på balancen i første halvår.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også