Regnskab: SEB fortsætter de gode banktakter

Efter en positiv overraskelse fra de amerikanske banker fredag fortsætter svenske SEB stilen mandag morgen.
AF RITZAU FINANS

Den svenske bank kunne for andet kvartal præsentere markedet for et positivt driftsresultat på 4,0 mia. skr. mod en gennemsnitsforventning blandt analytikerne, der ifølge SME Direkt var 3,3 mia. skr. Samtidig var nedskrivningerne lavere end ventet på 269 mio. skr. mod estimeret 292 mio. skr.

De samlede indtægter lå i kvartalet på 9,9 mia. skr. mod ventet 9,4 mia. skr. Omkostningerne endte lidt lavere end ventet på 5692 mio. skr. mod
gennemsnitsestimatet på 5777 mio. skr. Nettoresultat blev dermed 3010 mio. skr. mod estimeret 2469 mio. skr.

SEB kunne registrere en fremgang i kundeudlån på 10 pct. i andet kvartal sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år, mens banken også bemærker en "stabil" udvikling i den samlede udlånsportefølje til store virksomheder.

Generelt set har SEB tiltrukket "mange nye kunder," skriver banken i sit regnskab.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også