Kinas banker overhaler globale konkurrenter

Kinas banker er betydeligt bedre til at tjene penge end deres europæiske kolleger, viser en ny undersøgelse
AF RITZAU FINANS

Kinesiske banker stod for næsten en tredjedel af den globale banksektors overskud i 2011, mens konkurrenterne i Europa måtte se deres andel af den samlede indtjening falde til kun seks procent. Det viser en opgørelse i branchemagasinet The Banker.

Dermed er der vendt op og ned på tidligere tiders styrkeforhold målt på indtjeningen. I 2007 stod de kinesiske banker kun for fire procent af sektorens samlede overskud, mens bankerne i Europa hentede 46 procent af den samlede indtjening.

Kinesiske banker indtager de tre øverste pladser målt på indtjening i 2011. Industrial and Commercial Bank of China toppede for andet i år træk med et overskud før skat på 43,2 milliarder dollar (255 milliarder kroner).

HSBC bedst i Europa

Derefter følger China Construction Bank og Bank of China med overskud på henholdsvis 34,8 milliarder dollar og 26,8 milliarder dollar. Lige efter kommer amerikanske JPMorgan med et overskud på 26,7 milliarder dollar.

Den mest profitable bank i Europa i 2011 var HSBC med en indtjening på 21,9 milliarder dollar.

De græske bankers trængsler illustreres af, at National Bank of Greece havde det største underskud af samtlige banker i 2011 med et minus på 17,4 milliarder
dollar.

Totalt udgjorde den samlede indtjening i de kinesiske banker 29,6 procent af den globale bankprofit sidste år.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også