Bankerne trækker ned i Dow Jones

De amerikanske aktiebørser er mandag åbnet med små fald i de toneangivende indeks.
AF RITZAU FINANS

Efter knap 10 minutters handel ligger Dow Jones-indekset 0,5 pct. lavere. Bankerne trækker generelt ned. Bank of America er åbnet 1,5 pct. lavere,
og JPMorgan Chase dykker i den indledende handel 1,1 pct. Det brede S&P 500-indeks ligger 0,4 pct. lavere, og Nasdaq-indekset falder tilsvarende.

Valgsejren i Grækenland til de eurovenlige partier Nyt Demokrati og Pasok har kun i behersket omfang formået at nedtone investorernes bekymringer i forhold til den europæiske gældskrise, hvor Spanien for alvor er kommet i søgelyset med rekordhøje renter på den forkerte side af 7 pct. for de 10-årige
statsobligationer - et vidnesbyrd om manglende tillid til, at Spanien kan løse sine problemer på egen hånd.

Facebook er desuden åbnet 1 pct. lavere i kurs 29,46, efter at aktien de foregående to handelsdage var steget samlet 10. Aktien blev i maj børsnoteret
til kurs 38 dollar. Fodtøjskæden DSW falder desuden 12 pct., efter at have varslet et justeret resultat for andet kvartal på 60-64 cent per aktie, hvor
analytikerne havde estimeret et overskud på 76 cent.



/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også