Klumme: "Too-big-to-fail" handler om alt andet end statsstøtte

I en klumme på FinansWatch går Jan Kondrup fra Lokale Pengeinstitutter ind i debatten omkring udpegningen af systemisk vigtige banker.

Det var Politikens lederskribent Kristian Madsen, der satte ild til en debat, der ellers var kølnet af.

Han skrev i sidste uge, at Danske Bank skulle splittes op, fordi banken bevidst spekulerede i at være så stor, at den ville blive udpeget som systemisk vigtig, og dermed kunne sikre sig adgang til billigere funding med den danske stat i ryggen.

Eivind Kolding svarede igen i en kommentar i avisen, men også Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance kastede sig ind i debatten, da han i Børsen kritiserede Danske Bank for på forhånd at forvente en systemisk udpegning. Folketingsmedlemmet fra Liberal Alliance mente ikke, at det klæder Danske Bank at tage for givet, at den danske stat står klar med en redningsplan, hvis banken kommer i problemer.

Nu mener Jan Kondrup, direktør i Lokale Pengeinstitutter, imidlertid det er på tide at få styr på fakta i forhold til systemiske banker i Danmark.

"Først og fremmest vil jeg gerne slå fast med syvtommersøm, at en SIFI ikke bliver tildelt nogen form for hverken eksplicit eller implicit statsgaranti. Et SIFI-stempel er ikke nogen belønning, men er udtryk for en række nye krav, der stilles til en stor samfundsvigtig bank i form af ekstra solvensdækning, tilstedeværelse af forebyggelses- og afviklingsplaner samt strammere tilsyn. Formålet med disse krav er at beskytte samfundets interesser og skatteyderne, og dermed at undgå statsstøtte!".

Læs hele Jan Kondrups klumme her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også