Dansk landbrug har i dag drukket champagne, fordi en fastlåst situation omsider ser ud til at blive løst. Med etableringen af LFB, Landbrugets Finansieringsbank, kan en række pressede og gældstyngede landmænd nu få nye lån til hårdt tiltrængte anlægsinvesteringer, men på den lange bane kommer de danske banker ikke udenom at eftergive endog meget store gældsposter.

Modellen er nemlig skruet sammen på en sådan måde, at den del af gælden, som landmanden i dag ikke kan servicere, indefryses i en femårs periode. Herefter vil bank og landmand se, hvordan de 5 år er gået og se, hvor megen kapital landmanden har formået at spare op og lægge til side, udover den almindelige servicering af den fortsat rentebærende gæld.

Slipper af med gældspukkel

Men Jørn Kristian Jensen siger til FinansWatch, at man ikke skal forvente, at disse landmænd kan lægge en masse kapital til side, fordi der ved aftalens etablering, når landmanden skal over i LFB, vil være fokus på at servicere en del af gælden.

”Det er dygtige landmænd, så man skal ikke forvente, at disse – udover at servicere flittigt af på deres gæld – også kan lægge til side, så de også kan betale den fastfrosne gæld af efterfølgende. Det er svært at sige noget generelt, men der kan sagtens være tale om, at 30-40 pct. af en landmands gæld vil blive fastfrosset. Og jeg tror ikke, man skal forvente, at al den gæld efterfølgende kan betales af,” siger Jørn Kristian Jensen til FinansWatch.

Det ligger i aftalen, at upsiden for landmanden netop er, at han kan slippe af med sin gældspukkel, så det er sådan, at den fastfrosne gæld efter fem år skal eftergives, minus den ophobede kapital, som altså deles mellem bank og landmand.

Fakta: Sådan kommer landbrugsbanken til at fungere 

Her kan du læse den nye statsbanks formålsparagraf

Sohns landbrugsløsning bliver i miniformat 

Bankernes fordelingsnøgle ikke på plads i landbrugspakke 

Bernstein forudsagde statsbank allerede i december