Ugebrev: Banker vil låne over 100 mia. af Bernstein til september

Nationalbankens anden LTRO-udstedelse bliver markant mere populær end den første af slagsen, vurderer Økonomisk Ugebrev.
AF RITZAU FINANS

Alt tyder på at de danske banker vil hente et rekordstort LTRO-lån i Nationalbanken ved næste låneudstedelse til september – antageligt på over 100 mia. kr. Det skriver Økonomisk Ugebrev og forklarer det med, at bankerne har fået langt større direkte interesse i at trække på de treårige fundinglån i Nationalbanken til en meget billig rente.

"Dermed ventes trækket at vokse markant næste gang i forhold til seneste trækningsmulighed i marts, hvor der kun blev hentet 18,9 mia. kr., heraf 15 mia. kr. fra Danske Bank," vurderer ugebrevet.

Analytikere havde forinden skønnet, at danske banker ville hente op til 100-200 mia. kr. i Nationalbanken.

"Det var et fejlskøn af historiske dimensioner, konstateres det, men analytikerne kan meget vel få ret til september, hvor Nationalbanken åbner pengekassen næste gang."

Samlet set vil den næste åbning for LTRO-træk i Nationalbanken betyde, at der ikke vil være danske banker, som kortsigtet har problemstillinger med kortsigtet likviditetsfunding. Med andre ord vil de have endnu tre år til at nedbringe deres udlån, så der kommer balance mellem udlån og indlån – enten ved at skære udlånet eller ved at forøge indlånet, konkluderer Økonomisk Ugebrev.

/Ritzau Finans/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også