Ugebrev: Vestjysk-emission tegner godt

Alt tyder ifølge Økonomisk Ugebrev på, at nyfusionerede Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank får succes med at hente godt 300 mio. kr. ved den igangværende emission.
AF RITZAU FINANS

Det skriver Økonomisk Ugebrev.

"Dermed er den nye, mellemstore bank sikret overlevelse, i hvert fald på mellemlangt sigt," konstaterer ugebrevet.

En betingelse for at gennemføre den fremlagte kapitalplan var en minimumstegning på 250 mio. kr., og det er med meget stor sikkerhed lykkedes.

"Da handlen med tegningsretter sluttede i mandags, var handelsprisen cirka 50 øre, hvilket normalt vil afspejle en fuldtegnet emission. Ved mangel på købere til ledige tegningsretter ville handelsprisen nemlig fald ned omkring nul," skønner ugebrevet.

For at sikre minimumstegningen skulle lokale aktionærer tegne nye aktier for cirka 80 mio. kr., da staten allerede havde bekræftet tegning for cirka 140 mio. kr., svarende til ejerandelen på 53 pct. inkl. Finansiel Stabilitets ejerandel, ligesom større, nuværende aktionærer havde bekræftet tegning for cirka 35 mio. kr.

Kapitalplanen indebærer også, at en række storbanker tegner ansvarlig kapital for 200 mio. kr., og at Nationalbanken køber Vestjysk Banks aktiepost i DLR.

/Ritzau Finans/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også