26 banker har parkeringslån

Finanstilsynets undersøgelse, der banede vej for de nye nedskrivningsregler, fandt parkeringslån hos 26 pengeinstitutter.
AF CHRISTIAN SEHESTED

26 af landets pengeinstitutter har anvendt de såkaldte parkeringslån, hvor nødlidende engagementer:

”(…) enten er overført til en ny ejer, uden at den nye ejer hæfter, eller er overført til den gamle ejer i en ny konstruktion.”

Det afslørede Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard fra talerstolen på Lokale Pengeinstitutters årsmøde på baggrund af den undersøgelse, Finanstilsynet gennemførte sidste efterår, og som dannede baggrunden for de nye nedskrivningsregler, der har sat tempo på pengeinstitutternes nedskrivninger.

Avis: Spar Lolland parkerede ejendom til 151 mio.  

Kan være relevant

”I alt 26 institutter indberettede, at de havde benyttet sig af parkeringsengagementer. I alt 71 institutter rapporterede om anvendelse af rekonstruktioner i kredithåndteringen. I forbindelse med parkeringsengagementer, rekonstruktioner og lignende er det vigtigt at bemærke, at det på den ene side selvfølgelig er en forretningsmæssig disposition, som kan være relevant i særlige tilfælde,” sagde Ulrik Nødgaard fra talerstolen og fortsatte:

”På den anden side er det afgørende, at der samtidig nedskrives og solvensreserveres i tilstrækkeligt omfang. Kreditundersøgelser som denne er et instrument, som vi også i fremtiden vil gøre brug af for at skaffe os supplerende viden om aktuelle forhold i sektoren. Sandsynligvis vil vi også næste gang have fokus på netop problemlån med videre.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også