Tilsyn: Svag indtjening plager banker

En lang række indtjeningssvage banker vil ved let forøgede nedskrivninger tære på egenkapitalen i 2012, viser tilsynets gennemgang af pengeinstitutternes indtjening.

Tredive danske banker vil tære på egenkapitalen med deres nuværende basisindtjening, hvis de skal nedskrive et beløb svarende til 1 pct. af udlån og garantier i 2012. Det er blandt de direkte konsekvenser af, at bankernes indtjening fortsat er svækket, skriver Finanstilsynet i en opgørelse af pengeinstitutternes indtjening.

Her sikrede et overskud på 5,6 mia. kr. hos de største banker, at den samlede sektor kom ud med et overskud på 3,6 mia. kr.

Tilsynet gør samtidig klart, at man forventer at de nye regler til nedskrivninger vil betyde øgede nedskrivninger for en række institutter, om end i mindre omfang.

Over en bred kam ser man dog bankernes kapitalisering somstyrket, skriver tilsynet - men med klare undtagelser.

Betydelig spredning

"Samlet er pengeinstitutternes kapitalsituation styrket, og det er vurderingen, at de fleste institutter, herunder de største institutter, vil være i stand til at absorbere større kredittab. Pengeinstitutternes økonomiske modstandskraft - kapitaloverdækningen i forhold til lovkravet (solvensbehovet) - udgør 7,2 pct. af udlån og garantier ved udgangen af 2011, mod 5,4 pct. året før. Dette sektorniveau dækker dog over en betydelig spredning mellem de enkelte institutter, og en række mindre institutter er udfordret af en svag kreditbonitet og sårbar kapitalsituation," lyder det.

Også på fundingfronten går det den rigtige vej:

"Det er i forlængelse heraf vurderingen, at situationen har flyttet sig i positiv retning i løbet af 2011 og begyndelsen af 2012. For det første har redskaberne i Bankpakke IV og V været med til at forbedre løsningsmulighederne for de udfordrede institutter. For det andet medvirker Nationalbankens nye udlånsfaciliteter til at bygge bro i forbindelse med udløbet af de individuelle statsgarantier. Endelig har institutterne også selv foretaget balancetilpasninger i form af nedbringelse af udlån og forøgelse af indlån. Samlet set er det derfor vurderingen, at funding- og likviditetsudfordringerne er blevet væsentligt mindre. Fremadrettet tegner der sig dog nye udfordringer på likviditetsområdet i form af nye likviditetsregler fra Basel III/CRD IV."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også