Vestager: Banker skal have større pengekasse

Europæiske banker skal polstres bedre, så de kan bidrage mere til væksten, lyder det fra den danske økonomi og indenrigsminister
AF RITZAU FINANS

Det danske EU-formandskab håber at nå frem til en aftale, der stiller skrappere krav til finanssektoren. Der skal stilles faste krav til de europæiske banker, så de kan modstå truende kriser og bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser.

Det er det budskab, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) tager med, når hun onsdag leder et ekstraordinært møde med sine EU-ministerkolleger i Bruxelles.

Her vil hun forsøge at forhandle en aftale på plads om nye regler for bankers kapital, som er et af det danske formandskabs topprioriteter, inden Danmark til
juli overdrager posten til Cypern.

"Det her er en vigtig indirekte vækstkomponent. Hvis vi får en stabil, solid finansiel sektor, som man har tillid til, så får man også den finansielle infrastruktur, som er med til at sørge for, at virksomheder og privatpersoner kan låne penge. Det er nogle gange undervurderet i vores diskussion om vækst," siger Margrethe Vestager.

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også