Regnskab: Salling Bank opjusterer

Mens Spar Salling i weekenden måtte overlade nøglerne til Den Jyske Sparekasse, så kan Peter Vinther Christensen og Salling Bank sende en opjustering på gaden. (Opdateret)

Salling Bank starter året med en beskeden opjustering. Banken forventer nu et overskud før skat mellem 8 og 12 mio. kr. mod tidligere forventet 6-10 mio. kr.

På bundlinjen er kvartalstallene for Q1 2012 væsentlig bedre end sidste år. Før skat kan banken lægge 5,1 mio. kr. til side, mens det sidste år var et underskud på 5,9 mio. kr.

Nedskrivningerne er svagt stigende sammenlignet med Q1 2011. Salling Bank har i årets første tre måneder hensat 3,9 mio. kr. til tab, mens der sidste år kun skulle afsættes 2,6 mio. kr.

Årsagens til den forbedrede bundlinje skal findes på to poster. Først og fremmest er indtægterne i vækst, som man har set det hos en række andre danske banker.

Renteindtægterne stiger fra 18,8 mio. kr.  til 23 mio. kr. i løbet af det seneste år. Gebyrindtægterne stiger med 1,7 mio. kr. til 10,7 mio. kr. De samlede indtægter stiger med 17 pct. til 32 mio. kr.

Samtidig er der bedring i kursreguleringerne, der i første kvartal sidste år var et tab på 2 mio. kr. I årets første tre måneder var det en indtægt på 2,4 mio. kr.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også