Avis: Optimisme at spore efter små nedskrivninger

Børsen skriver, at de lave nedskrivingsniveauer i de første bankregnskaber giver optimisme for sektoren som hellhed.

Det er nogle af landets stærkeste banker, i skikkelse af bl.a. Nordea og Ringkjøbing Landbobank, der foreløbig har afleveret regnskaber, men alligevel så betegner en række eksperter det overfor Børsen som opløftende, at nedskrivingsniveauet hidtil har været så lavt.

Bl.a. analytiker hos Nykredit Markets, Mads Thinggaard, spår fremadrettede flotte tendenser på nedskrivningsfronten for sektoren som helhed, efter han har læst de første regnskaber.

Også formueforvalter hos Formuepleje, Anders Weihrauch, har bidt mærke i tendensen. Han havde faktisk forventet, at nedskrivningerne ville være stigende.

Nordeas topchef i Danmark, Michael Rasmussen, siger til Børsen, at han har en klar tro på, at nedskrivingerne har toppet. Måske de kommende kvartaler også vil have et vist nedskrivningsniveau, men han ser lys forude på den mellemlange bane.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også