Saxo Bank verdens bedste - to gange

Investeringsbanken Saxo Bank har vundet to priser for henholdsvis sine white-label løsninger og sin mobile handelsplatform. Prisen uddeles af det engelske finansmagasin World Finance

Evnen til at udvikle løsninger, der kan bruges af andre under deres eget navn - det såkaldte white labelling, og udviklingen af en brugbar mobil handelsplatform har sikret Saxo Bank to priser fra det engelske finansmagasin World Finance. Det skriver banken i en pressemeddelelse.

"White labelling udgør i dag mere end halvdelen af Saxo Banks forretningsgrundlag, med over 100 kunder og international anerkendelse. Den løbende investering i teknologi og fremadsynede tilgang har ført til forretningens succes og bred anerkendelse i industrien," skrev World Finance i begrundelsen.

Saxo Banks handelsplatform vandt ligeledes en pris for sin brede appel og mulighed for at følge med i mange forskellige markeder, nyheder, kursudviklinger etc,

Direktør og den ene af de to stiftere i Saxo Bank Kim Fournais roser i en kommentar til priserne sine medarbejdere i høje toner.

"Disse priser kunne ikke være vundet uden vores fantastiske ansatte rundt omkring i verden. Vi skylder alle en stor tak for deres hårde arbejde og dedikation. Vi vil fortsætte med vores mål om at være den foretrukne bank for vores white label-kunder, handlere og aktive investorer," skriver direktøren.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også