Finansiel Stabilitet sætter sig på storpost i ejendomsselskab

Statens oprydningselskab har via sin den nystiftede Sparebank Østjylland - der indeholder de statsovertagede udlån fra krakkede Sparekassen Østjylland - overtaget 9,4 pct. af ejendomsinvestorselskabet Prime Office.

Med den låneportefølje, Finansiel Stabilitet overtog fra Sparekassen Østjylland i løbet af weekenden, fulgte åbenbart også en aktiepost i et ejendomsinvesteringsselskab med interesser i det tyske.

Det meddeler selskabet, Prime Office, selv.

"Med henvisning til § 29, stk. 2, nr. 1, i Lov om værdipapirhandel oplyses det hermed, at Finansiel Stabilitet A/S den 24. april 2012 har meddelt Prime Office A/S, at Finansiel Stabilitet A/S via Sparebank Østjylland af 2012 A/S er blevet ejer af 100.100 stk. aktier á nom. DKK 100 svarende til 9,4 pct. af såvel aktiekapitalen som stemmerettighederne i Prime Office A/S," skriver selskabet i meddelelsen og fortsætter:

"Prime Office A/S er et børsnoteret selskab, der giver investorer mulighed for at investere i tyske kontorejendomme. Prime Office A/S har sammensat en portefølje, der udelukkende består af attraktive kontorejendomme med en udsøgt beliggenhed i Tyskland. Ejendommene er af høj kvalitet med solide og bonitetsstærke lejere. Ejendommene er desuden beliggende i tyske byer med mere end 200.000 indbyggere."

Prime Office har en market cap på 48 mio. kr., og er en stærkt illikvid aktie, der sidste blev handlet i kurs 45,5. Introduktionskursen i 2008 var 100, og kort efter toppede aktien i kurs 104, svarende til en værdi på 110 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også