Regnskab: Vestfyns Bank ud med lille overskud

Vestfyns Bank tjente 4,3 mio. kr. før skat i første kvartal mod et underskud på 1,8 mio. kr. i samme periode sidste år.

Vestfyns Bank bank gik i første kvartal frem til et resultat før skat på 4,3 mio.kr. mod et minus på 1,8 mio. kr. i første tredjedel af 2011. Nettorente- og gebyrindtægterne steg 13 pct. omkostningerne faldt 2 pct., mens færre regninger fra bankrak betød et fald i omkostninger til indskydergarantifonde på 2,4 mio. kr. til 0,8 mio. kr.

"Resultatet, der viser en væsentlig fremgang i basisindtjeningen og fortsat høje nedskrivninger, vurderes efter konjunkturforholdene som tilfredsstillende," siger bankdirektør Arne Jakobsen i en meddelelse og fortsætter:

"Bankens forretningsgrundlag og resultater udvikler sig tilfredsstillende i forhold til vores budgetter. Vi forventer derfor fortsat at realisere et årsresultat, der ligger inden for rammerne i vores oprindeligt udmeldte forventninger, om et svagt højere resultat end resultatet for 2011 og med en højere egenkapitalforrentning. Usikkerheden om vores forventninger er dog ganske stor som følge af væsentlig usikkerhed om den generelle økonomiske udvikling."

Banken har ifølge meddelelsen  ikke benyttet sig af Nationalbankens treårige udlånsfacilitet.

Kursgevinster lå på 1 mio. kr. mod et kurstab på 1,6 mio.kr. i første kvartal af 2011. Indlånet steg med en 1 pct., og udlånet faldt tilsvarende. Solvens er opgjort til 19,3 pct., mens kernekapital udgør 17,4 pct. Solvensbehovet ligger på 10,8 pct. mod 10,6 pct. i 2011.

Nedskrivningerne stiger fra 2 til 5 mio. kr., og falder for 80 pct. vedkommende på erhvervskunder, med flere mindre landbrugs- og ejendomskunder som de primære syndere. Banken forventer at nedskrivningsprincipperne er på linje med de kommende regler fra Finanstilsynet.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også