Clausen: Bedste kvartal nogensinde

Nordea-chefen fremhæver de første tre måneder af 2012 som de bedste i banken nogensinde
Foto: CLAUDIO BRESCIANI
Foto: CLAUDIO BRESCIANI
AF RITZAU FINANS

Nordea er godt i gang med at ændre hele forretningen for at tilpasse den til, hvad Nordea kalder "den ny normale". Og det giver resultater. Det siger koncernchef Christian Clausen på et pressemøde i forlængelse af finanskoncernens regnskab for første kvartal.

"Vi har fået det bedste resultat i et enkelt kvartal. Vi har en stærk underliggende forretning, og vi har forbedret vores indtjening," siger Christian Clausen.

Regnskab: Stigende indtjening i Nordea i Q1 

Fordobling af mobile kunder

Koncernchefen peger på, at det er lykkedes at øge indtjeningen og antallet af kunder per ansat i koncernen. Det er sket gennem en satsning på it-løsninger som har givet en fordobling af "mobile"kunder. Samtidig er antallet af traditionelle bankfilialer reduceret, mens rådgivnings-forretningen er øget voldsomt.

Forretningsmodellen har blandt andet givet mulighed for at flytte en del af produktionen til Polen med lavere omkostninger til følge.

Kendte problemer

Nordea ser ikke nye problemer i forretningen ud over de to områder som allerede er adresseret. Det oplyser koncernschef Christian Clausen på et pressemøde i forlængelse af finanskoncernens regnskab.

"Der er ingen ny problemområder. Så vi arbejder videre med de områder som har givet problemer - shipping og det danske forretningsområde hvor efterveerne fra boligboblen stadig spøger," siger Christian Clausen

 

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også