SEB fik stærkt første kvartal
Den svenske storbank SEB er ligesom Nordea kommet bedre ud af første kvartal, end analytikerne forudså. Driftsresultatet landede på 3,7 mia. skr. mod konsensus på 3,4 mia. skr. ifølge SME Direkt.
Baggrunden var blandt andet færre tab på udlån, end analytikerne havde regnet med. Nedskrivningerne løb op i 206 mio. skr. mod ventet 329 mio. skr.
SEB's samlede indtægter udgjorde 9,6 mia. skr. mod ventet 9,5 mia. skr. Samtidig var omkostningerne lidt lavere end ventet med 5,7 mia. skr. mod ventet 5,8 mia. skr.
Ritzau