Finansrådet tilfredse med weekendens løsninger

Jørgen Horwitz og co. er glade for at se, at den finansielle er kommet med en medgift til en køber, der overtager alle kunder - hvilket er tilfældet med Den Jyske Sparekasses overtagelse af Spar Salling. (Opdateret)

Finansrådet er tilfredse med de løsninger, der er fundet for Sparekassen Østjylland og Spar Salling. Det kan man læse i en pressemeddelelse fra bankernes interesseorganisation.

"Den finansielle sektor og Finansiel Stabilitet A/S har gennem en koordineret indsats bidraget til at finde løsninger på problemerne i Sparekassen Østjylland og Spar Salling Sparekasse," skriver Finansrådet.

"Selvom det altid er trist, når en bank kommer i nød, så er det tilfredsstillende, at det endnu en gang har vist sig muligt at finde fornuftige løsninger," siger direktør i Finansrådet Jørgen A. Horwitz ifølge meddelelsen.

"Folketinget har gjort det muligt for sektoren at bidrage med forskellige typer af medgiftsordninger, som i denne weekend har vist sit værd. Garantifonden, der er fuldt finansieret af den finansielle sektor, kan dermed for første gang stille med en medgift til en køber, der overtager alle kunder. Derudover har Garantifonden ydet en medgift til den røde del af Sparekassen Østjylland, der overtages af Finansiel Stabilitet A/S," siger Jørgen A. Horwitz.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også