Østjylland-direktør: Ikke mere at sige lige nu

Henning Niekrenz er under et kolosalt tidspres for at redde Sparekassen Østjylland inden søndag aften, så han ønsker ikke at udtale sig for nærværende.

Kan man redde et ekstremt kapitalpresset pengeinstitut i løbet af en weekend?

Sådan lyder opgaven for adm. direktør i Sparekassen Østjylland, Henning Niekrenz, der ganske vist i løbet af den seneste måneds tid har forsøgt at finde en fusionspartner.

Således står Niekrenz og co. ikke helt på bar bund inden skæbnetimerne i denne weekend. Men spørgsmålet er naturligvis, om Sparekassen Østjylland reelt har været tæt på at finde en fusionspartner, eller om der er så stor usikkerhed om underbalancen i Hammel-instituttet, at ingen øvrige institutter har været i nærheden af at være i realitetsforhandlinger med Sparekassen Østjylland.

Er der en reel tro?

FinansWatch ville godt have spurgt Niekrenz, om der er en realistisk tro på, at en selvstændig redning kan findes i weekenden, men i en mail til FinansWatch skriver direktøren, at han ikke kan uddybe pressemeddelelsen.

"Vi har netop udsendt en pressemeddelelse. Det er, som du jo nok forstår situationen taget i betragtning,  desværre ikke muligt at komme med yderligere information/kommentarer på nuværende tidspunkt," skriver Niekrenz til FinansWatch.

Det er ikke lykkes FinansWatch at få en kommentar fra bestyrelsesformand Pernille Dejgaard.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også