Udsigt til lavere indtjening for amerikanske banker

Analytikere venter markant lavere indtjening i de amerikanske banker end sidste år
AF RITZAU FINANS

Når de amerikanske banker melder sig på banen med rapporter for 1. kvartal, ventes der en generelt tilbagegang i resultaterne på 11 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Det skriver Nyhedsbureauet Direkt, der har kigget Bloombergs estimater igennem.

Samlet ventes et fald i nettoresultatet være faldet med 11 pct. til 15,3 mia. dollar for første kvartal mod 17,3 mia. dollar i samme periode sidste år.

Bankerne kommer tidligt i sæsonen, og allerede fredag lægger JPMorgan Chase sine tal frem. Her estimerer markedet en tilbagegang på 19 pct. til 4,5 mia. dollar. De samlede indtægter ventes for banken at falde med 4,1 pct. til 24,2 mia. dollar.

Wells Fargo kommer samme dag, hvor der i modsætning til de andre banker ventes en fremgang på bundlinjen på 7,8 pct. til 3,9 mia. dollar.

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også