Møn og Fanefjord prøver igen

De to lokalbanker Møns Bank og Fanefjord Sparekasse forsøger endnu engang at fusionere. 2. maj skal repræsentantskabet vurdere, om ægteskabet kan godkendes
Foto: Foto: Hanne Würtz
Foto: Foto: Hanne Würtz

Duer ikke, væk. Det var beskeden fra repræsentantskabet i Fanefjord Sparekasse, da Møns Bank i marts gjorde sine hoser grønne over for den minimale mønske sparekasse.

Men nu prøver de to bestyrelser igen at få fusionen til at gå igennem og fremsætter derfor nu endnu et forslag om ægteskab på dagsordenen, når respræsentantskabet i Fanefjord Sparekasse skal mødes 2. maj. Det skriver Møns Bank i en fondsbørsmeddelelse.

Grunden til, at repræsentantskabet nu igen skal diskutere muligheden, er, at betænkningstiden sidste gang havde været for kort til at tage så følelsesladet en beslutning, lyder det fra Møns Bank i meddelelsen.

Emotionel beslutning

"Om baggrunden for at genindstille et tidligere forkastet forslag oplyser formand i bestyrelsen for Fanefjord Sparekasse Bjarne Markussen, at bestyrelsen i marts begik en fejl, da repræsentantskabet fik for kort betænkningstid til at tage den store - og også emotionelle - beslutning, det er at overdrage sparekassens aktiviteter, skriver banken i meddelelsen og fortsætter:

"Det er samtidig Bjarne Marcussens vurdering, at medlemmerne i repræsentantskabet blev bedt om at tage beslutningen på baggrund af et for spinkelt informationsgrundlag."

Da repræsentantskabet for Fanefjord Sparekasse stemte om fusionen i marts, manglede der to stemmer for at få godkendt planerne.

Møns Bank: Lukningsfrygt årsag til fusionssammenbrud

Møn nedjusterer på grund af tøvende partner

Møns Bank-chef: Vi er kommet fint ud af kriseårene

Opslugt sparekasse: Beslutning meget vemodig

Møns Bank overtager Fanefjord Sparekasse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også