Avis: EU opgiver at skabe kreditvurderingsbureau

EU-Kommissionen har luftet muligheden for at skabe et kreditvurderingsbureau, der kan sammenlignes med Standard & Poors, Moody's og Fitch, men den idé ser ud til at være lagt på hylden igen. Prisen er simpelthen for høj, siger EU-Kommissær Michel Barnier.
AF RITZAU FINANS

Det skriver dagbladet Børsen.

Ifølge Michael Barnier, der er Kommissær for EU's indre marked, vil det koste 300-400 mio. euro at oprette et kreditvurderingsbureau, og det er ikke penge, som unionen har til rådighed.

Debatten om et EU-ratingbureau kom, efter Ray McDaniel, administrerende direktør i Moody's, direkte opfordrede EU til at oprette sin egen institution. Det forslag fulgte i kølvandet på flere år med europæisk kritik af de tre store amerikanske bureauer.

Kvæle meninger

"I stedet for at kvæle disse meninger, så kunne politikerne neutralisere de private kreditbureauers meninger ved at introducere en offentlig stemme med konkurrerende synspunkter, skrev Ray McDaniel i sidste måned på Moody's hjemmeside ifølge Børsen.

Michael Barnier siger dog, at arbejdet med at modarbejde de tre store ratingbureauers dominans ikke er helt opgivet. EU-Kommissæren ser gerne samarbejde og fusioner mellem de små kreditvurderingsinstitutter, ligesom Kommissionen også overvejer at kræve rotation mellem ratingbureauerne, så de samme bureauer ikke konstant betjener de samme kunder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også