Kritiske aktionærer kræver Frank Kristensen ud

Foreningen kritiske aktionærer vil i skikkelse af MF for Enhedslisten Lars Dohn i dag på Vestjysk Banks generalforsamling kræve Frank Kristensens afgang.

Når generalforsamlingen i Vestjysk Bank begynder i dag kl. 15 med fusionen med Aarhus Lokalbank og statens indtog som majoritetsaktionær, får adm. direktør i banken Frank Kristensen besøg af en hovedpine, der tidligere ellers har været noget tungere erhvervsledere fra virksomheder som A.P. Møller Mærsk, Danske Bank og Nordea forholdt.

Han får nemlig besøg af forenigen kritiske aktionærer, der i skikkelse af folketingsmedlem Lars Dohn straks (EL) vil kræve Kristensensens afgang. Det fremgår af en pressemeddelelse.

”Den ledelse, der har kørt banken ud til afgrundens rand, er ikke den ledelse, der skal rette op på problemerne,” siger Lars Dohn ifølge pressemeddelelsen. Han kræver samtidig aktivt ejerskab fra staten.

”Det er en bedre end at lade banken gå ned. Men samtidig må staten som hovedaktionær stille krav til banken. En statsejet bank må holde sig fra de spekulative forretninger og i stedet bestræbe sig på at blive en billig og stabil bankforbindelse for almindelige kunder og mindre erhvervsdrivende. Banken skal sikre lån til miljømæssigt bæredygtig produktion, der fremmer beskæftigelsen i et udkantsområde som Vestjylland,” lyder det fra Dohn i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også