Tillid til små banker er røget sig en tur

De danske bankkunder bliver mere og mere tilfredse med de større banker. Det er dog stadig de små banker, der har de fleste kunders tillid. Opdateret 15:21
AF RITZAU FINANS

Det viser en undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Ritzaus Bureau.

Sydbank er rykket godt op af listen og har på et år fået 706 flere point og ender på 7153. Også banker som Nordea, Danske Bank og Nykredit Bank har flere point i forhold til sidste år

Det er dog stadig Arbejdernes Landsbank, som flest kunder har tillid til. Selv om banken mistede 237 point, topper den stadig banklisten med en score på 7373 point.

På en anden plads kommer gruppen lokalbanker. Den gruppe scorer 7346 point, men er også gået tilbage fra 7419. Og der er efterhånden langt op til superkarakteren fra 2009 på 8138 point.

De adspurgte i undersøgelsen skal svare på 48 hovedspørgsmål om bankerne. Det er blandt andet spørgsmål om tillid, og hvilken service de bankansatte har ydet.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også