Møn-formand går af

Formanden for Møns Bank har trukket sig tilbage, da han ikke længere er erhvervsaktiv. Opdateret.

Bestyrelsesformand i Møns Bank Karsten Sørensen har trukket sig fra sit hverv. Det bekræfter næstformand i bestyrelsen Jens Ravn overfor FinansWatch.

Sørensen har trukket sig, fordi formanden ikke længere er erhvervsaktiv, hvilket en formand bør være, mener formanden selv.

Det fremgår ikke, hvem der overtager posten som formand for bestyrelsen. Næstformand Jens Ravn vil dog ikke afvise, at det bliver ham, der sætter sig på posten.

"Karsten Sørensen er reelt formand frem til vi konstituerer bestyrelsen på mandag, hvor vi har repræsentantskabsmøde, og hvor jeg også er på valg. Så først skal jeg vælges, og så må vi se hvad der sker."

Men det lyder ikke som du er afvisende over for at overtage formandsposten?

"Nej, sådan kan man vel godt sig det. Det ville nok ikke være unaturligt at tænke den tanke."

Ravn fortæller videre, at Karsten Sørensen har trappet ned på det daglige engagment i sin virksomhed El-Kas, og derfor ikke længere anser sig selv som erhvervsaktiv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også