I dagens tophistorie i Berlingske Business bringes en undersøgelse fra Lars Krull, seniorforsker ved Aalborg Universitet, som fortæller historien om, at bankernes finansieringsomkostninger blot er øget marginalt i løbet af 2011, mens rentestigningerne overfor kunderne på den anden side er vokset meget mere. Det er en klassisk forbrugerhistorie med fokus på, om kunderne får en fair behandling og om leverandøren af en ydelse, i det her tilfælde bankerne, er ærlige omkring deres produkter og måden prisen er skruet sammen på.

Men bag forbrugervinklen gemmer sig ifølge Lars Krull historien om en række bankpakker, der har tvunget de danske banker til en kortsigtet adfærd.

Kortsigtede garantier

"Man kan ærgre sig over, at konstruktionen og omkostningerne ved bankpakkerne samt de relativt kortsigtede garantier, som staten har stillet til rådighed, gør det nødvendigt, at institutterne på forholdsvis kort sigt skal have indtjeningen væsentligt op," siger Lars Krull og fremhæver, at Nationalbankens rentenedsættelser under krisen ikke har motiveret bankerne til at holde renterne lave.

Ifølge Berlingske Business har bankerne tværtimod gjort det stik modsatte for alle de lån, som ikke er direkte knyttet til Nationalbankens satser.

"Centralbankerne holder de ledende renter lave med henblik på at stimulere økonomien. Det er som om, at bankernes 'sult' efter nødvendig hurtig indtjening på kort sigt modvirker dette," siger Lars Krull til Berlingske Business.

Lars Krull perspektiverer i sin analyse, "Banker i Danmark", at Danmark måske med fordel kunne kigge mod USA, hvor stimuli fra centralbankens side er koblet sammen med krav om lave renter til private og mindre- og mellemstore virksomheder.

”I USA har man i forbindelse med bankpakker betinget sig at renten holdes lav til SMV og private, dette med henblik på at få økonomien i gang hurtigt – Det ser ud til at USA´s økonomi er ved at komme i gang igen, sikkert stimuleret af en forholdsvis lav rente som slår igennem hele systemet," skriver han i analysen.