Regnskab: Rekordår i Garantifonden

Krakkene i Amagerbanken og på Mors fik sammen med Bankpakke IV-salget af Max Bank løftet Indskydergarantifondens udbetalinger op på 4,7 mia. kr. i 2011.

Det skælv, der gik igennem de danske banker og helt ud på forsiderne af europas finansaviser, da Amagerbankens kollaps tog et haricut af seniorgælden, forplantede sig også særdeles dybt i Indskydergarantifondens bøger.

Først stod fonden til et kæmpe tab, men som dividenden krøb op af blev det mindre. Men efter krakket i Fjordbank Mors og Sparekassen Sjællands overtagelse af Max Bank via Bankpakke IV er der alligevel et rekordstort hul at dække i 2011.

"Garantifonden ydede dækning til indskydere for samlet 4,7 mia. kr. i 2011. Herfor har fonden efterfølgende modtaget foreløbig dividende svarende til 2,2 mia. kr. Der er i 2011 opkrævet bidrag fra medlemmerne i Pengeinstitutafdelingen på 3,0 mia. kr. Dermed fik Garantifonden i 2011 et resultat af sin dækningsvirksomhed på 0,5 mia. kr.," skriver fonden og kommer med et historisk perspektiv:

"Garantifonden har i perioden 1987 - 2011 udbetalt netto 3.333 mio. kr. i forbindelse med 13 institutters betalingsstandsning, konkurs eller afvikling i overensstemmelse med lov om finansiel stabilitet. Dividendeprocenten for de endeligt opgjorte institutter har ligget mellem 15,9 og 98,6."

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også