Banker øger synlighed om hyldegebyr

Fremover skal investorer præsenteres direkte for det gebyr, som investforeningerne betaler for at have deres produkter på bankernes hylder. Det skriver Finansrådet i en pressemeddelelse,

Kort før offentliggørelsen af en kritisk rapport fra Penge og Pensionspanelet, melder Finansrådet nu ud, at man er parat til at være mere åben omkring gebyrerne, som invetsorerne betaler for distribution og rådgivning.

Formidlingshonorar, distributionshonorar, hyldegebyr, rådgivningsgebyr - lært barn har mange navne. Formålet med gebyret er dog at sørge for at bankrådgivere sætter sig ind i netop dette produkt og anbefaler det frem for andre, når kunden sidder og skal have investeringsråd nede i banken.

"Vi noterer os rapportens hovedanbefaling, og i den forbindelse er vi glade for, at Finansrådet på bankernes vegne allerede har indgået en aftale med Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening, som øger synligheden af omkostninger og formidlingsprovisioner," skriver underdirektør Søren Gade fra Finansrådet i en pressemeddelelse.

Aftalen indebærer, at private kunder, der får investeringsrådgivning i et pengeinstitut, vil blive præsenteret for såvel samlede omkostninger som formidlingsprovisioner i forbindelse med, at de modtager rådgivning.

Rapport: Investforeninger betaler i blinde

Rapport: Banker tjener mest på risiko

Rapporten offentliggøres kl. 14. onsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også