Italiensk bank nedskriver milliardbeløb i euro

Den italienske storbank Intesa Sanpaolo har nedskrevet ikke mindre end 10,2 mia. euro på goodwill i fjerde kvartal og kommer derfor ud med et underskud på 10,1 mia. euro i perioden.
Af RITZAU FINANS

Året før kunne banken fremvise et samlet overskud for kvartalet på 505 mio. euro. De store nedskrivninger er relateret til opkøb og fusion fremgår det.

Nettoresultatet reguleret for engangsomkostninger viser et overskud på 265 mio. euro, hvilket skal ses i forhold de 633 mio. euro som analytikerne i følge
Bloomberg havde estimeret.

Ses der på driften, fik banken et overskud i fjerde kvartal på 1,98 mia. euro eller betydeligt bedre end analytikernes estimat, der lød på 1,63 mia. euro.

Intesa Sanpaolo oplyser i regnskabet, at værdiforringelsen på græske statsobligationer kan gøres op til 400 mio. euro.

Trods det store tab foreslår banken en dividende på 0,05 euro per aktier. Sidste år udbetalte banken 0,08 euro i udbytte.

Banken er ved at gennemføre omkostningsreduktioner som skal bane vejen for et overskud på bundlinine på 4,2 mia. euro i 2013.

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også