Søges: Japansktalende valutahandler til natarbejde i København

Saxo Bank håber, at de mange nye kontorer i hele verden kan gøre rekruttering af udenlandske medarbejdere lettere.

Kundemassen i Saxo Bank kommer fra hele verden, og derfor bliver betjening nødt til at være lige så alsidig. De lande og sproggrupper, som ikke har sit eget lokale kontor i hjemlandet, vil ofte kunne hente hjælp på hovedkontoret i København. Men det kan give sine udfordringer i rekrutteringsprocessen.

"At finde en japansktalende valutadealer, der vil arbejde om natten i København, det er forholdvis op ad bakke. Man kan ikke ansætte dem i bundter i hvert fald. Til gengæld er de lette at finde, hvis man har et kontor i Tokyo," siger Lars Seier Christensen til FinansWatch.

Senest har Saxo Bank i dag præsenteret et nyt kontor i Sydafrika, og der er en klar forventning om flere kontorer i Afrika, Sydamerika og Asien. Og noget af arbejdskraften vil måske kunne eksporteres fra Danmark.

"Det er ikke, fordi vi ikke har haft folk, der har serviceret Sydafrika, men de har siddet i København og ligget i pendulfart i flyvemaskiner for at være tætte på hjemlandet. Det er en del af strategien, at de skal rykkes ud i de markeder, der betjener. Nogle af de udenlandske medarbejdere, vi har siddende i København ville måske være mere effektive i deres eget hjemland - og i øvrigt nemmere at rekruttere, så det overvejer vi," siger Saxo-grundlæggeren.

Saxo satser på afrikansk vækst 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også