Amerikanske banker stresstestet igen

Torsdag aften dansk tid offentliggør den amerikanske centralbank resultatet af en stresstest, hvor 19 amerikanske storbanker er blevet testet for, om de kan holde til endnu en krise uden at skulle have mere hjælp fra staten. De, der dumper, får forbud mod at øge udbyttebetalingen

Der bliver ingen forøgelse af udbyttebetalingen fra de banker, der ikke er stærke nok til at stå på egne ben, hvis der skulle komme en ny finanskrise. Det fastslår den amerikanske centralbank Fed, inden der på torsdag offentliggøres resultaterne af den stresstest, som 19 amerikanske storbank de seneste uger har været igennem. Det skriver Bloomberg News.

Ifølge tal fra Fed har de amerikanske banker mindsket udbyttebetalingen fra 38 pct. af indtjeningen i 2006 til bare 15 pct. i 2011, og det har styrket bankernes egenkapital, og dermed den finansielle stabilitet i finanssektoren.

Den nye stresstest har blandt andet testet effekten af et fald på 8 pct. i det amerikanske BNP, en arbejdsløshed på 13 pct. og et fald i huspriserne på yderligere 21 pct.

Stresstestene bliver gennemført hvert år, og ifølge Jason Goldberg, senioranalytiker i Barclay's Capital i New York er bankerne i meget bedre gænge end tidligere.

"Industrien har en rekordhøj kapitalpolstring og meget renere balancer end for to år siden," siger han til Bloomberg og tilføjer, at resultaterne "vil vise at bankindustrien har sit på det tørre."

De 19 finansinstitutioner har øget deres kernekapital fra 420 mia. dollar i Q1 2009 til 759 mia. dollar i Q4 2011, oplyser Fed.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også