Avis: Nye nedskrivningsregler øger kreditklemmen

De nye nedskrivningsregler, som lige nu er i høring, vil kun forlænge den allerede eksisterende kreditklemme, lyder det fra Lokale Pengeinstitutter. Det skriver Berlingske Business.
Foto: STROYER TORBEN
Foto: STROYER TORBEN

Ulrik Nødgaard og resten af Finanstilsynet mangler i den grad sans for timing, når man midt i en krise lancerer endnu strammere regler for, hvordan bankerne skal nedskrive på deres lån. Det mener direktør i Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup.

"Der er en meget uheldig timing. Lige nu kører dansk økonomi i meget lavt gear, og de nye regler er på kollisionskurs med regeringens egne initiativer, som skal sætte gang i væksten. Der er nemlig brug for mere kreditgivning til erhvervslivet, og det vil disse nye regler bremse," siger Jan Kondrup til Berlingske Business, mandag.

Direktøren kommer dog ikke nærmere ind på det angiveligt store behov for mere kreditgivning, som står i kontrast til bankernes tidligere udmeldinger, hvor den officielle forklaring på det faldende udlån har været, at det kun skyldes manglende lånelyst og ikke, at bankerne har skruet ned for långivningen til selv sunde projekter.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn påpegede da også i forbindelse med præsentationen af den nye Bankpakke V, at der i den grad var en kreditklemme, som retfærdiggjorde behovet for den nye pakke.

Kreditklemme er ikke aflyst 

 

Tilsynet afviser

Jan Kondrup frygter at de nye regler, der indskærper hvornår et lån skal anses som værende værdiforringet, vil føre til en bølge af nedskrivninger, som så vil lægge pres på bankernes egenkapital og dermed mindske lysten og evnen til at yde nye lån.

I tilsynet mener direktør Ulrik Nødgaard ikke, at de nye regler vil få indflydelse på lånelysten.

"Der vil helt overvejende allerede være afsat kapital til at dække risikoen på de nødlidende ejendomslån. Derfor bliver der ikke mindre kapital til at understøtte udlånsaktiviteten. For uanset om bankerne behandler risikoen som en nedskrivning eller ved at reservere i solvensen, så er den jo derude. Det vil skabe større klarhed, men vi har ingen forventning om, at det i væsentligt omfang vil påvirke långivningen negativt," siger Ulrik Nødgaard til Berlingske Business.

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også