Sparinvest sælger ud i Lollands-aktier

Sparinvest har solgt en solid blok aktier i Lollands Bank og falder under grænsen for storaktionærer. Opdateret.

Formueforvalteren Sparinvest sælger omkring 20.000 aktier i Lollands Bank, hvilket nedbringer ejerandelen fra 7,05 pct. til 4,87 pct. Det oplyser banken i en fondsbørsmeddelelse.

Banken fremlagde årsregnskab onsdag, hvor det stod klart, at 2011 bød på et beskedent overskud efter et år med negativ fondsbeholdning og status quo på basisdrift.

Sparinvest oplyser til FinansWatch, at aktiesalget er et led i en løbende tilpasning af en valuefond, hvor aktierne fra Lollands Bank udgør omkring 0,2 pct. af aktiverne. Salget er sket i flere løbende omgange over det seneste halve år, og det seneste salg torsdag bragte ejerandelen fra 5,2 til 4,87 pct.

Salget har intet med årsregnskabet fra Lollands Bank at gøre, oplyses det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også