Engelsk advokatfirma kritiserer Finansiel Stabilitet

Eversheds, som er et engelskejet advokatfirma med 25 mand i Danmark, forstår ikke, hvorfor det danske samfund accepterer høje advokatregninger, fordi opgaverne ikke kommer i udbud. Det skriver Berlingske. (Opdateret)

Der rettes atter kritik mod mod Finansiel Stabilitet, denne gang fra et engelskejet advokatkontor i skikkelse af Eversheds. Det skriver Berlingske Business.

Det er partner Nikolaj Juhl Hansen, der er utilfreds med den måde som Finansiel Stabilitet har fordelt de store opgaver, som har skullet løses i kølvandet på de mange bankkrak.

"Man kan vel sige, at Finansiel Stabilitet ikke har sikret sig, at der var den nødvendige sammenhæng mellem pris og kvalitet ved udarbejdelsen af advokatundersøgelserne af en række krakkede banker. Det er det, vores kritik går på. For ved kun at gå til en meget lille del af det danske advokatmarked, har man begået den fejl, at man ikke har sikret sig, at dine og mine skattekroner bliver brugt bedst muligt,« siger Nikolaj Juhl Hansen, leder af advokatfirmaet Everheds' kontor i Danmark.

Han peger på England. hvor der ifølge ham er en mere struktureret og professionel proces, når offentlige advokatopgaver skal løses. Så ryder de i udbud, bl.a. for at få den bedst mulige pris.

Henrik Bjerre-Nielsen fra Finansiel Stabilitet siger til Berlingske Business, at man i nogle tilfælde omkring advokatundersøgelserne vurderede, at det ikke var optimalt at sende disse i udbud, men at det vil man gøre fremadrettet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også