Der er røde tal på bundlinjen i Sparekassen Kronjylland. Dog bærer den voldsomme turbulens på obligations og aktiemarkedet det meste af skylden, hvorimod bankdriften er pæn, lyder det fra banken.

"Det er naturligvis utilfredsstillende at præsentere et underskud, men jeg er glad for, at den underliggende drift er sund og bevæger sig i den rigtige retning, ligesom regnskabet viser, at vi fortsat er blandt landets mest solide pengeinstitutter," skriver administrerende direktør Klaus Skjødt i en pressemeddelelse.

Hvor sparekassen sidste år tjente ca. 18 mio. kr. på kursreguleringer barberede 2011 101 mio. kr. af indtjeningen på denne konto.

"Det mest negative i regnskabet er kursreguleringer og udgifter til Indskydergarantifonden. Kursreguleringerne er kraftigt præget af gældskrisen i Sydeuropa og kraftige fald på aktiemarkederne," skriver banken.

Højt indlån koster

Sparekassen Kronjylland har et indlånsoverskud på mere end 1 mia. kr. og da bidrag til indskydergarantifonden udmåles efter størrelsen på indlånet, har denne post ligeledes vejet tungt. Her måtte sparekassen slippe 19 mio. kr.

"Der er altså tale om nogle ekstraordinære poster, som rammer regnskabet. Men ser vi frem mod 2012, ser udviklingen meget positiv ud. Samtidig er det værd at understrege, at underskuddet er ganske beskedent i forhold til Sparekassens samlede forretningsomfang, og derfor rykker det ikke noget på Sparekassens soliditet," understreger Klaus Skjødt i pressemeddelelsen.

Udlånet er steget med 674 mio. kr. til 8,7 mia. kr. hvor indlånet på 9,9 mia. kr. er steget med 536 mio. kr. i 2011. En del af denne vækst hænger dog sammen med at Sparekassen overtog Århus-filialen efter den krakkede Fjordbank Mors. Her kom yderligere 11.000 kunder ind under Kronjyllands vinger, hvilket fik det samlede kundetal op på mere end 100.000

Nedskrivningsmæssigt ligger niveauet fortsat højt, men dog lavere end i 2010 bemærker direktøren. De løber op i 124 mio. kr. mod 135 mio. kr. året før. Det giver en nedskrivningsprocent på 1,2 pct.

Ser man alene på de individuelle nedskrivninger udgør landbrug 31 pct. og ejendomme 23 pct. af disse. Til sammenligning udgør de to kategorier kun 20 pct. af den samlede krediteksponering.