Bankbossers bonus under opsyn

Et nyt europæisk ekspertråd skal kulegrave den europæiske banksektor og cheflønninger.
AF MORTEN PLESNER MATHIASEN, EPN.DK

Kommissæren for indre marked i EU, Michel Barnier, har udpeget en gruppe af eksperter, der skal give den europæiske banksektor et eftersyn.

Otte eksperter med direktøren for Finlands nationalbank i spidsen skal over det næste halve år undersøge, om der skal laves grundlæggende om på banksektoren og det indre marked i EU-landene.

"Vi har fået en vigtig opgave, hvor vi skal se på, om der er brug for reformer af systemet for at sikre et sundt bankvæsen, et stabilt indre marked og tryghed for EU's borgere, sagde finske Erkki Liikanen ved præsentationen af panelet.

Bonusordninger i banken

Beslutningen om at nedsætte ekspertrådet blev truffet for snart et år siden af kommisær Michel Barnier og EU-kommisionens formand José Manuel Barosso.

Et af de punkter eksperterne skal kigge på, er de i medierne udskældte bonusordninger til højtplacerede bankfolk.

"Det kunne være interessant at se på, om der kunne laves en regel for, at de højeste lønninger i bankerne skulle være i et bestemt forhold til de laveste lønninger og så ikke måtte overstige dette fastsatte beløb," siger Michel Barnier til avisen Süddeutche Zeitung.

Ekspertrådet skal efter sommeren 2012 fremlægge deres bud på reformer for EU-kommisionen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også