Kriseramte bankbosser fik millioner

Tidligere direktører i Vestjysk Bank og Sparekassen Himmerland fik millionbeløb i forbindelse med deres exit.
Af MORTEN JOHNSEN, epn.dk

Dårlige resultater i den danske bankverden behøver ikke være ensbetydende med en dårlig hyre.

Således har både tidligere direktør i Vestjysk Bank Preben Knudsgaard og forhenværende topchef i Sparekassen Himmerland Svend Jørgensen begge fået udbetalt store millionbeløb i forbindelse med deres exit fra de to banker, der begge tabte trecifrede millionbeløb i 2011.

Preben Knudsgaard, der før sin tid i Vestjysk Bank var direktør i Ringkøbing Bank, kunne således tage 4,9 mio. kr. med sig, da han forlod den kriseramte bank i foråret 2011.

Siden er det kommet frem, at blandt andet problemfyldte engagementer har tvunget Lemvig-banken til at foretage nedskrivninger for over 500 mio. kr. og samtidig tvunget banken til at fusionere med den statsejede Aarhus Lokalbank.

Kursmanipulation

Svend Jørgensen, der tidligere var direktør for Sparekassen Himmerland, kunne i november sidste år tage i alt 6,7 mio. kr., da han stoppede med omgående virkning efter at være blevet sigtet for kursmanipulation.

Siden har banken været tvunget til at nedskrive for over et trecifret millionbeløb., hvilket har været med til tildele banken en syngende økonomisk lussing i form af et underskud på 140 mio. kr.

Formand for Sparekassen Himmerland Finn Hovalt Mathiasen har tidligere betegnet aftalen med Svend Jørgensen som en, begge parter er tilfredse med.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også