Regnskab: Den Jyske Sparekasse går 200 mio. tilbage

Den Jyske Sparekasse taber 180 mio. kr. før skat i 2011, og præsterer dermed et resultat, der er små 200 mio. kr. dårligere end i 2010 - og det klart værste, sparekassen har haft under krisen. Opdateret.

Nedskrivningerne steg voldsomt i 2011, og trods en svag fremgang på basisdriften må Den Jyske Sparekasse se tilbage på et 2011, der gav det værste resultat på bundlinjen, banken har haft under krisen.

Efter at have vendt tab på 67 og 48 mio. kr. i 2008 og 2009 til et lille plus på 17 mio. kr. før skat sidste år lander sparekassen på baggrund af 375 mio. kr. i nedskrivninger i år med et tab på 179,3 mio. kr. før skat.

 

Resultat (mio. kr.) 2007 2008 2009 2010 2011
Netto renteindtægter 378 381 343 378 389
Netto gebyrindtægter 114 97 106 134 122
Kursreguleringer 42 -112 93 61 10
Nedskrivninger 5 103 292 210 375
Resultat før skat 125 -89 -68 17 -179
Nettoresultat 103 -67 -48 11 -136

 

”Sparekassen har med nedskrivningerne i 2011 opbygget en samlet nedskrivningssaldo på 791,1 mio. kr. Denne saldo er en buffer for forventede tab. Vi arbejder hver dag på at skabe de mest fordelagtige løsninger for kunderne via professionel rådgivning og derfor er nedskrivningssaldoen ikke nødvendigvis identisk med tab” skriver adm. direktør Claus E. Petersen i en meddelelse.

Bankens solvensprocent rykker på baggrund af den røde bundlinje fra 16,6 pct. til 15,1 pct. mod et opgjort behov på 9,9 pct. Sparekassen er dermed 600 mio. kr. i nedskrivninger fra at have problemer med solvensen - og det er overvejende landbrugets skyld, skriver man i regnskabet.

"Vi har hidtil anvendt 150.000 kr. pr. hektar, og er indenfor Finanstilsynets overordnede spænd mellem 120.000 - 160.000 kr. pr. hektar. I de områder, sparekassen har kunder repræsenteret, ligger priserne nu hovedsagligt mellem 135.000 - 145.000 kr. pr. hektar. Den Jyske Sparekasse efterlever reglerne, hvilket har medført yderligere nedskrivninger på 185 mio. kr.," lyder det med henvisning til Finanstilsynets såkaldte julebrev.

I alt tegner landbruget sig for 2 ud af 3 nedskrivningerskroner i sparekassen, lyder det videre fra Sparekassen, der dog glæder sig over, at man nedskriver procentmæssigt mere på andre grupper:

"Målt på nedskrivninger i absolutte tal (234 mio. kr.) er tallet stort, men set i forhold til totaludlånet er billedet mere nuanceret. Industri og råstofudvinding er den branche, hvor der er nedskrevet mest i forhold til engagementet med 23,8 pct. (94 mio. kr.) 62 pct. af det nedskrevne kan dog henføres til 3 engagementer. Privatkundeandelen ligger på niveau med sektorens."

 

Balance (mia. kr.) 2007 2008 2009 2010 2011
Indlån 5,6 6,5 7,0 8,1 8,6
Udlån 6,5 8,0 8,2 8,5 8,7
Egenkapital 2,0 1,7 1,6 1,7 1,6

 

 

Øvrige nøgletal seneste 2 år:

  2010 2011
Udlånsvækst i pct. 4,0 2,1
Indlånsvækst i pct 16,26 5,50
Faktisk solvens i pct. 16,6 15,1
Egenkapitalforrentning i pct. efter skat 0,7 -8,3
Årets nedskrivninger i pct. 1,8 3,2
Indtjening pr. omkostningskrone 1,03 0,74

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også