Regnskab: Diba halverer nedskrivninger

Næstved-banken Diba Bank lander knap 50 mio. kr. i resultat for 2011. Udlånene dykker, indlån stiger og nedskrivingerne er halveret i forhold til 2010. Frasalg af forsikringsaktiviteter har markant indvirkning på bundlinjen. 5 års nøgletal i bunden. (Opdateret)

Der er fremgang på bundlinjen for Diba Bank i Næstved, hvor Petter Blondeau er i fuld gang med oprydningen.

Bundlinjen hedder 48,6 mio. kr. i 2011, det er hele 90 mio. kr. bedre end i 2010.

En af årsagerne er de markant faldende nedskrivninger i 20121, der løb op i 54 mio. kr. - i 2011 rundede nedskrivningerne 118 mio. kr.

Det er også værd at bemærke, at Diba Bank har solgt sine forsikringsaktiviteter fra, det skete helt tilbage i 2. kvartal. Af regnskabet fremgår det, at resultatet af aktiviteter under afvikling udgør 90,1 mio. kr., heraf kan de 87,3 mio. kr. henføres til salget af Diba Forsikring. Dermed kan næsten hele indtjeningsfremgangen henføres til det konkrete frasalg, der af naturlige årsager må beteges som en engangsgevinst.

Dyk i nettorenterne

Starter man oppefra i resultatopgørelsen man man se, at Diba Bank presses af en svag efterspørgsel efter lån, hvor nettorenteindtægterne på 187 mio. kr. er 17 mio. kr. lavere end i 2010, hvilket er en tilbagegang på 8,3 pct.

Også nettogebyrindtægterne er faldende, fra 101 mio. kr. i 2010 til 78 i 2011. Det er et dyk på knap 23 pct.

Banken skriver i ledelsesberetningen, at der opleves en generel tilbageholdenhed hos kunderne, men at der samtidig er et strategisk mål i banken om at nedbringe renterisikoen.

Kursreguleringerne hos Diba Bank følger trenden hos de de fleste andre banker, hvor et minus på 26 mio. kr. gør ondt - modsat 2011 hvor der blev tjent 4 mio. kr. på samme post.

DiBa  (Mio. kr.) 2007 2008 2009 2010 2011  
Netto renteindtægter 200 214 242 204 187  
Netto gebyrindtægter 109 95 101 101 78  
Kursreguleringer -11 -101 24 7 -26  
Basisindtægter før nedskrivninger            
Nedskrivninger -23 43 246 118 54  
Resultat før skat 54 -133 -127 -57 49  
Nettoresultat 40 -101 -97 -41 49  

 

Fremgang efter tiltag

På udgiftssiden går det den rigtige vej for Diba Bank, der kan se udgifterne til personale og administration falde med 34 mio. kr. til 232 mio. kr. i 2011.

Nedskrivningerne er mere end halveret til 54 mio. kr., de var 118 mio. kr. i 2010.

Bankens basisindtjening lander på 42,5 mio. kr., hvilket banken erklærer sig tilfreds med, som følge af de ekstraordinære forhold i 2011. Banken skriver, at specielt i 2. halvår har basisindtjeningen vist fremgang som følge af en række tiltag. Banken afskedigede i efteråret 14 medarbejdere og sammenlagde 2 fillialer, som fremadrettet ventes at kunne styrke basisindtjeningen med 10 mio. kr. årligt.

På balancen dykker udlånet med små 300 mio. kr. for Diba Bank ned til 3,3 mia. kr., en tilbagegang på 7,6 pct. Ser man lånebogen i et lidt længere tidsperspektiv, så er det værd at se udlånets størrelse i 2007, der var på mere end 5,1 mia. kr. - en lånemasse, der snart er høvlet 2 mia. kr. af.

På indlån har Diba Bank i 2+11 suget 160 mio. kr. til sig, så indlånet hedder knap 3,7 mia. kr. Bankens egenkapital er 536 mio. kr., hvilket giver en egenkapitalforrentning før skat på 9,6 pct., hvillket er i den absolut høje ende blandt de danske banker. Spørgsmålet er så, hvordan Diba Bank kan forrente egenkapitalen et år, hvor der ikke er markante engangsindtægter.

På kapitalsiden er Diba Bank robuste med en solvensprocent på 17,8 mod et individuelt solvensbehov på 12,6 pct. Banken har en likviditetsoverdækning på 156 pct.

 

Fra balancen:

Tal fra balancen  Mia. 2007 2008 2009 2010 2011  
             
Indlån 3,6 3,7 3,9 3,5 3,7  
Udlån 5,2 4,7 4,0 3,6 3,3  
Egenkapital 0,7 0,6 0,5 0,5 0,5  

 

Øvrige tal – seneste 2 år: 2010 2011  
       
Udlånsvækst i pct. -8,8 -8,4  
Indlånsvækst i pct -9,7 4,7  
Faktisk solvens i pct. 16,7 17,8  
Solvensbehov i pct. 11,8 12,6  
Egenkapitalforrentning i pct. efter skat 0 9,5  
Årets nedskrivninger i pct. 2,7 1,5  
Indtjening pr. omkostningskrone 0,9 0,9  
Udbytte pr. aktie 0 0  

 

Diba-chef: Nu vender det for os 

Diba-direktør: Ingen Amager-jagt i Næstved

Diba-chef: Vi kan godt vokse med mindre stab

Diba Bank fyrer og sammenlægger filialer 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også