Regnskab: Handelsbanken stærkt frem i Danmark

Stærkt faldende nedskrivninger løfter Handelsbankens danske aktiviteter over 50 pct. op i forhold til 2010. Opdateret.

Efter store enkeltnedskrivninger i 2010 skar tunge spor i overskuddet på Handelsbankens danske aktiviter kan banken i 2011 - på baggrund af et fuldstændig ens resultat før nedskrivninger på 559 mio. svenske kr. - præstere en markant fremgang på bundlinjen.

Det fremgår af tal fra den svenske moderkoncerns regnskab. Tallene er dels opgjort i svenske, dels i danske kroner i regnskabet.

De 192 mio. skr. man tjente på samme resultat før nedskrivninger i 2010 er nemlig nu blevet til 349 mio. skr., efter nedskrivninger er gået fra 367 mio. skr. i 2010 til 210 mio. skr. i 2011 - hvilket præcist svarer til forskellen mellem resultatet i '10 og '11.

Renteindtægterne er steget med 2 pct. til 1225 mia. kr., mens gebyrindtægterne er faldet med 7 pct. til 269 mio. skr. Forretningsomfanget er stort set uændret når det kommer til ansatte og afdelinger, mens udlånet er steget fra 39,6 mia. danske kroner til 43 mia. dkr., og indlånet faldet fra 20,8 mia. dkr. til 20 mia. dkr. i løbet 2011.

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også